Heran kan godt lide at hjælpe sine søskende

I Etiopiens hovedstad Addis Ababa bor Heran på 12 år med sin mor, far og 3 søskende. De bor i et hus, hvor Heran har sit eget værelse.

På hendes værelse har hun sat klistermærker på væggen, dem har hun fået af sin mor. Det er en af hendes yndlingsting på værelset sammen med det billede, som hun også har på væggen.

Heran får ingen lommepenge for at hjælpe til hjemme, alligevel har hun nogle opgaver, som er hendes. Hun er den ældste og har tre søskende, som hun hjælper med deres lektier. Det kan hun rigtig godt lide. Den værste opgave, synes hun, er at redde seng og gøre rent på værelset.

Herans yndlingsfag er Natur/Teknologi

5 dage om ugen går Heran i skole. Det er hendes far, som kører hende til den internationale skole, hvor hun går i 6. klasse. På skolen bliver alle eleverne undervist på engelsk og ikke Amharic, der er det sprog, de taler i Etiopien.

I frikvartererne leger hun gemmeleg sammen med sine venner, hvor nogen gemmer sig og en skal finde dem. Når frikvarteret er slut, har hun timer. Det fag, hun bedst kan lide, er natur/teknologi. Det er fordi, hun godt kan lide, at faget handler om alt det, hun kan se, og hvordan det hænger sammen.

Selvom hun godt kan lide natur/teknologi, drømmer hun om at blive en kendt modedesigner. Når hun tager tøj på om morgenen, kan hun godt lide at sætte forskellige farver sammen.

Heran bliver glad af at danse

Når hun ikke hjælper til hjemme og går i skole, så elsker Heran at danse. Hun går både til ballet og Eskista, der er en særlig etiopisk dans, hvor man danser med skuldrene. Heran elsker at danse, fordi hun både bliver glad af det og slapper af, når hun danser.

Sådan bruger Heran sin dag

Videre