RamasjangMysteriet: Det store kaffemysterie

Kaffehøsten er slået fejl, og nu er der kaffekrise i hele verden!
De voksne kan ikke få deres kaffe, og på ingen tid er de blevet sløve og helt umulige. Det er alle børn rigtigt trætte af.

Heldigvis er hjælpen på vej: Etiopien sender én eneste kaffeplante til Danmark, så vi selv kan lære at dyrke noget kaffe. Men planten bliver stjålet, og det er Ramasjang-skurkene, der er på spil.

Kristian, Frede og My sætter nu jagten ind for at få kaffeplanten tilbage, så de voksne kan reddes, og så alle børn kan få deres forældre tilbage. Men kan de nå det i tide? Undervejs må Frede også høre på lidt af hvert fra sin skolelærer-mor om Etiopien, og kan det bruges til noget som helst?