Afar-ørkenen i Etiopien er et af de varmeste steder at bo i hele verden. Her er sand og sten så langt, man kan se, og familierne bor i telte.
Mange af børnene bruger hele dagen på at hjælpe deres mor og far, og derfor kommer mange børn ikke i skole. Drengene hjælper med at passe familiens geder og kameler. Pigerne går hver dag mange kilometer for at hente vand.
Med pengene fra Børnenes U-landskalender hjælper UNICEF Danmark mere end 70.000 af de børn. De får hjælp til at komme i skole og gøre skolen færdig. For uddannelse er en af de bedste superkræfter, børn kan få.
Prøv spillet: Pak en skolekasse!
UNICEF hjælper børn i hele verden på mange forskellige måder. Nogle steder er der ikke engang en skole. Så kan UNICEF sende dem en helt særlig kasse. Kassen rummer alt til at lave skole for en klasse med 40 børn. Derfor kalder de den for 'School-in-a-box'.
Vil du hjælpe med at pakke skole-kasser? I spillet har skolerne brug for lidt forskellige ting. Du skal trække og slippe tingene for at pakke dem i kassen.